Hæklenålestørrelser: Den komplette guide

E8317147-3688-42FA-BFD5-A655D890FFE4

(dette blogindlæg indeholder affiliate links)

De findes i træ, de findes i stål, de findes med gummigreb og de findes også i plastik. Det er bare nogle af dem.

Ja, vi snakker om hæklenåle. Det er en hel verden for sig som hækler.


Der findes desværre ikke kun én hæklenålstørrelser til alle hæklekreationerne – så let er det desværre ikke.

Er du også begyndt at finde udenlandske hækleopskrifter, så har du måske stødt på at størrelsen på hæklenålen også kan variere fra land til land.

Det kan skabe en masse forvirring og det kan udfordre dig i at finde den rigtig hæklenålstørrelse, som der anbefales i en hækleopskrift.

Hvorfor skal det være så kompliceret?

Svaret er: Det er behøver det heller ikke være, for i dag får du hjælp til at forstå det bedre og et godt overblik over de forskellige hæklenålestørrelser


HVAD DU LÆRER I DAG:

I dette blogindlæg vil jeg beskrive alt det der er at lære om hæklenålestørrelser, og jeg har også lavet en oversigt over dem, som du kan downloade. Jeg synes, det er rart at have en oversigt liggende tæt på dine hækleprojekter, så du ikke skal bruge alt for lang tid på at finde svar på nettet, men i stedet bruge tiden på at hækle.

Så bliver du også klogere på hvilken hæklenålsstørrelse standard du bør bruge, da det er den mest brugte og målbare størrelse, der er derude.

Til sidst tilføjer jeg en kort liste over mine fortrukne hæklenåle – måske du får lyst til at prøve en ny hæklenål til dit næste projekt.


DET AT FORSTÅ HÆKLING

Min verden med hækling startede da jeg var barn, hvor min mormor hjalp mig med at hækle min første bedstemorfirkant. Der var ingen hækleopskrift og min mormor havde valgt et garn der var lidt tykkere end bomuld og en passende hæklenål i stål.

Jeg elskede det og var så fascineret af at jeg endelig kunne det samme som min mormor.

I ungdomsårene havde jeg alt for travlt med det der nu optager en teenager, så det med garn og hæklenål var lagt lidt på hylden. Det var først da jeg skulle være mor, at jeg igen fandt det frem.

Og denne gang fandt jeg en masse hækleopskrifter at gå ud fra. Jeg turde kun at gå i gang med de danske hækleopskrifter, da jeg endnu ikke var så erfaren, at jeg kunne forstå de udenlandske endnu.

Stille og rolig blev jeg fortrolig med at læse og forstå en hækleopskrift.

Med årene begyndte jeg at finde hækleopskrifter på andre sprog, der bare lokkede i fingrene at prøve. Igen lærte jeg mig selv at læse disse hækleopskrifter, og stille og rolig blev jeg også fortrolig med de amerikanske hækleudtryk og de engelske hækleudtryk.

Dette betød timevis af google-søgninger, men det resulterede også i en helt ny fantastisk verden af hækleopskrifter.


Men i dag vil jeg spare dig lidt tid ved at lære dig om hæklenålestørrelser lige her.


 

STØRRELSESSTANDARDER FOR HÆKLENÅLE

Du kender godt de metriske hæklenålestørrelser, da det det er dem vi bruger mest her i Danmark. Faktisk findes der flere forskellige størrelsesstandarder for hæklenåle, som fx japansk. Jeg har også fundet ud af, at de meget tynde hæklenåle der er lavet i stål har deres egen størrelse.

Puha hvor kan man da også blive forvirret! Derfor har jeg i dette indlæg valgt at koncentrere mig om 4 størrelsesstandarder, da det er dem de fleste af os støder på, når vi kigger på udenlandske hækleopskrifter.


  • Metriske hæklenåle (EU)
  • Amerikanske hæklenåle (US)
  • Engelske hæklenåle (UK)
  • Hæklenåle i stål

 

METRISKE HÆKLENÅLE (EU/MM)

De metriske hæklenåle har en størrelse, der normalt spænder fra ca. 2 mm. Eller endda så lille som 0,75 mm eller mindre. Disse små størrelser er ofte hæklenåle af stål og bruges til hækling med tynd tråd.

Denne type hæklenåle er baseret på faktiske målinger. Størrelsen er angivet i millimeter (mm) og derfor skal alle hæklenåle baseret på disse målinger være den samme.

De største størrelser på en hæklenål er øget de sidste par år, da det er blevet mere populært at hækle i virkelig tykt garn eller stofgarn.

Min største hæklenål er 25 mm i plast, men de kan faktisk fås så store som 35 mm.



AMERIKANSKE HÆKLENÅLE (US)

I de amerikanske hæklenålestørrelser er der faktisk 3 modeller:

  • Amerikansk nummereret hæklenålestørrelser
  • Amerikansk bogstav hæklenålstørrelser
  • Amerikansk Stål Hæklenålestørrelser (se længere ned i indlægget)


Størrelsen med bogstaver og tal er næsten parallel.  Den samme hæklenål kan for det meste have både nummereret størrelse og en bogstavstørrelse.

Fx er B lig med størrelse 1, C lig med størrelse 2 osv. Nogle har deres egen størrelse som fx 7 der ligger mellem G og H.

De nummererede størrelser spænder for det meste fra 1 op til 15

Bogstavstørrelserne varierer normalt fra B til størrelsen Y. Y størrelsen er brugt til det meget tykke garn, som jeg nævnte tidligere.



ENGELSKE HÆKLENÅLE (UK)

Størrelsen i England bruges også ofte i Canada. Størrelsen er angivet i tal fra 14 som den mindste hæklenål og den største hæklenål er nummereret 000.

Den mindste størrelse hæklenål er på størrelse med den vi kender som 2 mm, mens den største 000 hæklenål er som en 10 mm hæklenål.

Jeg har læst at disse beskrivelser af hæklenålestørrelse i England er ret gamle, og du kan støde på det som beskrevet som ”gamle UK hæklenålstørrelser”.



HÆKLENÅLE AF STÅL

0A8FCE54-CC43-41D7-9739-2EC6FCE9A294

Disse hæklenåle har deres egne vilkår og betegnelse. For mig er de en lidt gammeldags hæklenål – som den min mormor lærte mig at hækle med.

Selv her er hæklenålstørrelserne forskellige i England og USA, og er begge nummereret.

De amerikanske spænder fra 14 som den mindste til 00 som den største.

De engelske er hæklenålstørrelsen nummeret fra 7 som den mindste og til den største på 0.

Normalt er disse hæklenåle i stål de samme som dem, der er nævnt i metriske hæklenålestørrelser. De ligger fra 0,75 mm til 3,5 mm.



OVERSIGT OVER HÆKLENÅLESTØRRELSER

Du har nu været igennem de forskellige størrelser på hæklenåle i henholdsvis de metriske (som vi kender dem med mm), de amerikanske og de engelske.

Som du kan se er der en enorm og forvirrende mængde hæklenålestørrelser derude. Hvad der kan forvirre mig mest er, at mange af størrelserne er angivet med et nummer – men det kan stadig betyde flere forskellige størrelser.

Fx kan hæklenålstørrelse 4 være 1,65 mm, 2 mm, 3,5 mm, og 6 mm – TOTAL FORVIRRENDE!


Jeg mener at de metriske er dem du mest kan stole på angående størrelse, da de har en faktisk størrelse (mm). Stille og rolig er disse betegnelser også ved at sprede sig til de andre lande, så en dag vil der måske være ét fælles sprog for hækleverdenen. Det vil helt sikkert gøre det nemmere

(og lidt farligt, for hold fast så mange projekter du så kan få gang i)



For at gøre det lettere for dig har jeg lavet en oversigt til dig med de forskellige hæklenålestørrelser.

Download den nederst på siden. Husk at gemme den så du altid kan finde den frem, når du har brug for den, eller print den ud og læg den i nærheden af dit hæklegrej.

AE85F70F-FA4F-473A-8907-EEDA9563D89B_1_201_a



HÆKLENÅLE DU SKULLE TAG OG PRØVE:


Som lovet i begyndelsen, så tilføjer jeg her en kort liste over de hæklenåle, som jeg elsker at bruge. Alle mine hæklenåle er i metriske mål (mm)


Clover Soft Toach    

793CB5ED-0388-4A2C-BEA9-2B00F59E7173

- Absolut min største favorit. De er så svære at slide op, og de fås i størrelserne 0,5-6,0. Samtidig har hæklenålen en flad skafte med en blød gummiflade til tommelfingeren. Det gør bare at den ligger perfekt i hånden og du kan hækle i timevis uden at få ondt. Jeg har næsten ikke brugt andet siden jeg opdagede dem.

Clover Amour

2EE5792A-CA9C-4B57-A7DC-668609DB8B68_4_5005_c

– Er fantasktiske, når du hækler i ekstra tykt garn. Håndtaget er ergonomisk formet, så du samtidig passer på dig selv. Det kan være hårdt at hækle i tykt garn og stofgarn.

Infinity Hearts Bambus

72056F56-3FAF-42E7-9364-AD839E08AEB5

– Disse hæklenåler er lavet i bambus og dermed meget let at have i hånden. Det er ikke dem jeg bruger mest, men de er gode at veksle lidt med – især hvis du hækler i mange timer.


Disse 3 hæklenåle er forskellige og jeg bruger dem ikke lige meget, men jeg kan ikke undvære dem. Du kan også finde andre typer og former i diverse forretninger. Det vigtigste er at du finder dem der passer dig og til det du hækler.



HVAD HAR DU SÅ FÅET UD AF DET I DAG?


Dit udbytte fra dagens blogindlæg bør være følgende:


  1. En komplet oversigt over de forskellige hæklenålestørrelser (lige til at downloade)
  2. Det faktum, at de metriske (mm) hæklenåle er målbare og bedst at bruge i dine kommende hækleprojekter.
  3. Hæklenåle du bør prøve at bruge i dit næste hækleprojekt (hvis du ikke allerede gør det)


Endelig så læg en kommentar nedenfor og stil gerne spørgsmål!





Show the form

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar